Sorø Bridgeklub

er for alle

Bottle

NYT PÅ OPSLAGSTAVLEN

Husk at checke opslagstavlen med jævne mellemrum.

Vi vil forsøge at holde opslagstavlen opdateret med vigtigt nyt og med de samme oplysninger, som I burde modtage på email.

Nyeste indlæg vil stå øverst.   

 

 

Sommerhilsen med vigtigt nyt.

Kære alle.

Sommeren er over os, og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god sommer med håb om både afslapning, gode oplevelser – og måske også lidt bridge undervejs. 🌞

Husk, at sommeren endnu byder på tre gange sommerbridge i Sorø, så der er stadig gode muligheder for at mødes omkring kortbordene, få spillet lidt bridge og nyde det hyggelige samvær.

Vi vil også minde jer om det nye sommertilbud i Ringsted, som giver endnu flere muligheder for at holde bridgen ved lige hen over sommeren.

I september får Sorø Bridgeklub fornøjelsen af at være vært for en distriktsturnering med sølvpoint. Det giver os en oplagt mulighed for at deltage i en spændende turnering uden at skulle ud at køre særligt langt . 😉 Vi håber, at mange medlemmer vil være med til at gøre dagen til en succes. Du kan læse mere i flyeren på klubbens hjemmeside.
 

Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at hjemmesiden er blevet opdateret med:
        ♣ den aktuelle parsammensætning - se den her
        ♦ sæsonplanen for den kommende sæson  -  se den her
        ♥ nye praktiske oplysninger  -  læs dem her
        ♠ information om september turneringen og sommerbridge 


Vi opfordrer alle medlemmer til at gennemgå oplysningerne på hjemmesiden, så alle er godt orienteret inden sæsonstart.

Da der er foretaget en række opdateringer, vil vi også bede jer om at kigge oplysningerne igennem for eventuelle fejl eller mangler. Hvis I opdager noget, der bør rettes, må I meget gerne kontakte Lone hurtigst muligt, så rettelserne kan blive foretaget inden sæsonstart.

Endelig er der stadig enkelte spillere, som mangler en makker til den kommende sæson. Måske er det dig? Eller måske kender du en, der søger en fast makker? Hvis du er interesseret i at spille med en ny makker, hører bestyrelsen meget gerne fra dig. Vi hjælper gerne med at skabe nye makkerpar.

Vi glæder os til at se jer alle igen efter sommerferien og til endnu en sæson med godt spil, hyggeligt samvær og mange gode bridgeoplevelser.
😎

Rigtig god sommer!  🍹

Mange hilsner fra

Bestyrelsen
Sorø Bridgeklub
 



Mail til Lone

 

9. november 2024

 

 

Sorø Bridgeklub spiller kl. 19.00 tirsdage og torsdage i Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergsvej, Sorø, 100 m fra busterminalen.
Desuden spilles mandage kl. 13.00 i Sorø Kultur & Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø. Her spilles udelukkende friturneringer.
Klik her for spilletider.   

Klubbens email: Klub@SoroeBridgeklub.dk